”Jeg har da ikke kræft!” gentog jeg for mig selv igen og igen, da jeg lå på den fem cm tykke madras på gulvet i sovesalen på en smuk ø i Thailand i starten af januar.

Jeg var gået i seng tidligt, og lå under et tyndt lagen kun med trusser på.  Kiggede op i loftet og havde hænderne på mine bryster. Der var den. En lille stenhård knude nederst i venstre bryst. Mit hjerte begyndte at hamre hårdt. På grund af tidsforskellen vidste jeg, at det var muligt at komme i kontakt med folk derhjemme.

Fik fat på min veninde, min reservemor og et par andre venner, der alle forsikrede mig om, at de fleste knuder er godartede, at en knude jo plejede at sidde længere oppe ved armhulen. Så jeg slog det lynhurtigt ud af hovedet igen. JEG har jo ikke kræft!! Jeg er et af de sundeste mennesker jeg kender! Har aldrig røget en cigaret, alkohol interesserer mig ikke synderligt, og jeg spiser ikke kød. Faktisk var jeg på selvsamme ferie på lidt af et helsetrip.

Den lille ø hedder Koh Phangan, og stedet hedder “The Sanctuary”. Der var Yoga dagligt, raw food, massager og alt hvad sådan en helsefidus som mig kunne drømme om!

IMG_7689 Sovesalen

Efter jeg kom tilbage til januar-kulden i Danmark, frekventerede jeg dog alligevel min læge. Han havde dog fået samme gode idé og var stukket af til sydens sol. Så jeg kom ind til en reservelæge. Hun mærkede på knuden, og sagde at hun kunne godt mærke det, MEN det føltes unægteligt som en vandcyste. Og den kunne suges ud med en kanyle. Jeg skulle ikke være nervøs. Hun var 99.9% sikker på, at det var dét det var!

Hun gav mig dog alligevel en henvisning til mammografi. Den henvisning glemte jeg dog alt om. JEG HAVDE JO IKKE KRÆFT!! Både mine venner OG lægen sagde det jo!

Så jeg tog lykkeligt på ferie igen. Denne gang til Bali i 14 dage. Mit livs bedste rejse.

IMG_2427 I lykkelig fornægtelse på Bali

Da jeg kom hjem i slutningen af marts, mødte jeg en sød fyr, som jeg begyndte at date lidt. Vi ventede lidt med at være nøgne, men nogle uger efter da det så skete, stoppede han hurtigt brat op. Han havde mærket knuden. Hans ansigtsudtryk skræmte mig. For HAN så skræmt ud. “Du skal ikke være bange Louise, men du skal have tjekket det dér. Min mor har også haft brystkræft”. Og SÅ kom frygten tilbage igen.

Jeg ringede næste dag til mammografi-klinikken. Og fik en tid den følgende uge.

Jeg blev mammograferet  (Sådan en maskine hvor brysterne bliver klemt helt fladmast). Derefter var der en særlig læge, der ultralydsskannede mig:

“Det er ikke en vandcyste Louise. Det ER en knude!- Men det ligner ikke en kræftknude”. HVAD?! Det ER en knude!! Hvordan kunne lægen og mine venner tage fejl?

Da jeg kom ud i bilen græd jeg. Men jeg holdt fast i at mammografi-doktoren jo udtrykkeligt havde sagt at det jo IKKE LIGNEDE KRÆFT! FOR JEG HAR JO IKKE KRÆFT. JEG ER JO IKKE KRÆFTTYPEN!

Han havde taget en biopsi, som jeg ville få svar på nogle uger efter. Jeg var ikke synderligt bange. Ham der lavede mammografi og ultralyd, måtte jo have set tusindvis af bryster og kræftknuder, så han måtte jo om NOGEN vide hvordan en kræftknude så ud.

Indkaldelsen kom den 26. april kl 10.20 på Riget. Havde egentligt tænkt at tage alene derop, fordi jeg skulle direkte videre på et reklamespeaker-job.

Min veninde Viola insisterede dog på at tage med. På vej i bilen jokede vi “Ej, tænk sig nu hvis det ER kræft”, sagde jeg til hende.. “Så var jeg sgu da ikke taget med sagde hun”, og vi døde af grin.

På Riget kom vi ind i et rum. Der sad en læge, en sygeplejerske og en lægestuderende som hele tiden sad og kiggede ned i gulvet.

Den kvindelige læge kiggede alvorligt på mig, så ned i sine papirer og sagde: ”Jeg kan se i journalen, at du nok ikke er forberedt på det som jeg skal til at fortælle dig nu”. LIGE DÉR stoppede alt. Jeg stoppede med at trække vejret. Tiden stoppede. Min hjerne lukkede ned, og jeg hørte kun nogle stemmer i baggrunden, der begyndte at tale om operation, kemoterapi, parykker, fertilitetsbehandlinger osv. osv. Jeg hørte ikke efter. Sad kun og prøvede at forstå hvad der blev sagt. Det kunne jo ikke passe. JEG HAR JO IKKE KRÆFT! Fortsættelse følger…

IMG_3051