Jeg føler mig som en teenager, som er ved at få bryster for første gang. Det er spændende. Lidt skræmmende. Det strammer i huden. Gør lidt naller. Jeg kan ikke sove på maven. Føler mig også lidt mere sexet. Begynder at strutte lidt mere og tager stramme bluser på og føle mig symmetrisk igen. Men jeg har jo ikke fået et silikonebryst endnu. Der går jo altså stadig omkring 3 måneder før den operation. Jeg har bare fået en “ekspander” ind. Og fået fyldt saltvand på et par gange (Så huden kan udvide sig inden silikonejohn entréer).

Men nu er der altså en bule på venstre side også. Og lige nu kan jeg slet ikke forstå at jeg var i tvivl om jeg skulle have 2 babelutter. Det er jo klart fedest! Også selvom det ikke er den “rigtige” endnu. Så kedelig er jeg. Har jo været amazone i en tid, men nu er det også en ny tid. Jeg er kræftfri. Har fået hår på hovedet (OG karamellen!), og nu vil jeg også gerne have 2 bryster. Også selvom det er lidt snyd. Så selvom I er mange der heppede på at jeg skulle bevare amazonelooket, så må jeg bare sige, at jeg jo bare er en pige fra jylland, som gerne vil føle mig kvindelig og røv-almindelig 🙂

Og så er der jo altså kommet hår alle vegne. Også steder der ikke var før. Jeg har fået skæg!?? Et blond fuldskæg. Da jeg først opdagede det var jeg ved at gå totalt i panik. Tænkte, WHAT? Er det her min nye virkelighed. Kort hår, een silkonebabs og et blondt dunet fuldskæg?

Men så var google, ENDNU engang min godeste ven. Det viser sig, at det åbenbart er ret naturligt efter kemo. At man 3 mdr efter, får de her lange blonde dun i face. Det er også noget piger med anoreksi kan få. Det bliver kaldt “malignant down”, og  det er vel noget med at kroppen har været i alarmberedskab og prøver at beskytte een. I dont know. Kønt er det ikke, men jeg håber at google taler sandt og at jeg ikke skal være den skæggede dame altfor længe. Synes min femininitet har været nok på prøve lately!

Ellers er det bare januar, og jeg prøver at forlige mig med ikke at skulle til til varmere himmelstrøg , hvilket jeg nærmest ALTID er denne tid på året. Går og bander lidt af alle jer der lægger strandbilleder op på instagram. Meeeen jeg har vist fået min del af den kage på det seneste 🙂 Forsikringen vil heller ikke dække min babs hvis noget skulle ske. Pfff! Desuden er jeg igang med at lægge sidste hånd på min EP, som jeg glæder mig så meget til at skulle udgive SNART. Så alt er godt. Og gråt.