Jeg var begyndt at miste troen. Troede aldrig mere det skulle ske.

Efter 6 mdr med kemoshots som skulle smadre min krop fuldstændigt, var udsigterne ikke for gode. Så derfor havde jeg forberedt mig på at skulle have hjælp til at få børn en dag. Så troede det var helt og aldeles slut med:

Hovedpine, humørsvingninger, ondt i maven og lænden. Besøg af tante rød, Russerne, rust i opgangen, kærlighed i elskovstunellen, det månedlige, indianere i lysthuset, besøg fra Rødby, rød løber osv..

Kært barn har mange navne. Og med 6 mdr med hedeture og en besked fra lægen om, at med mine 37 somre, var der 50% chance for at kemoen havde smadret alle mine æg, OG at jeg ikke skulle være sikker på at kunne få børn den naturlige vej (har 8 æg på frost), blev jeg naturligvis OVENUD lykkelig da jeg igår fandt en lille rød plet i trussen!

Faktisk blev jeg så glad at jeg dansede rundt i min lejlighed. JEG VIRKER! Min krop er ikke blevet gammel og er gået i overgangsalderen. Endnu. Tænk sig man kan blive så glad for menstruation. Livet har i DEN grad ændret sig 🙂

Så det betyder jo, at nu kan jeg lave børn. Og selvom jeg måske vælger at jeg ikke vil have det, så er det jo meget rart at have muligheden, HVIS den en dag byder sig.

Der er jeg dog ikke helt endnu. Er stadig ved at fordøje alt det der er sket. Går og laver min EP færdig (glæder mig til at i skal høre det)! Og nyder livet.

Så damer. Hver gang i brokker jer over den månedlige fest, så husk. Den har en funktion, og at det slet ikke er givet for alle mennesker. Hav den dejligste mandag!

 

PS: Mens jeg sidder på min stamcafe og skriver dette, kommer en køn ung dame med kort, smart hår hen og siger:  “1000 tak for din blog”. Med min ligefremme stil kan jeg ikke lade være med at spørge om hun selv har været igennem det (pga det korte hår). “Nej, men jeg starter kemo på mandag”. WHAT?!

Jeg blev så rørt. Fik lyst til at kramme hende i 100 år. Spurgte om hun ville sidde ned, fordi der var så meget jeg gerne ville fortælle hende. Men hun skulle videre. Fik sagt at hun ikke skal være bange. At det nok skal gå. At hun skal se de næste 6 mdr som HENDES tid. Til at forkæle sig selv og gøre ALT det hun har mest lyst til. Hun skal ikke please andre. Hun skal passe og pleje sig selv, som var hun sin egen lille baby. 

Jeg håber hun kunne bruge mit råd. Og at hun læser dette nu. 

Jeg er så rørt over, at jeg. Lille mig. Kan gøre en lillebitte forskel for andre kvinder der pludselig står i denne situation. Som er pisse skræmmende. For hvad sker der? Hvad gør det her ved een? Hvem blir man nu? Går det hele i stå? Bliver man deprimeret? Trækker folk sig væk?

Kemo behøver ikke lukke alt ned. Det er en forholdsvis kort periode, og så har stormen lagt sig. Og huset står stadig. Stærkere end nogensinde før. 

Tak til dig. Der kom hen. Og bekræftede mig i at jeg har gjort det rigtige med at være åben om mit liv på denne måde. 

 

Er sgu begyndt at digge min nye fritz ret så meget. Det kan anbefales!