I forgårs poppede jeg min sidste pille. Citalopram som det hedder. Har taget det stads i 3 år mod angst. Panikangst. Generaliseret angst. Og bare angst. Det startede lang tid før jeg fik cancer. Men det blev altså ikke bedre efter diagnosen. Og derfor fortsatte jeg.

Ca 250.000 danskere tager lykkepiller, og jeg tror ikke det er i en nedadgående kurve. Men nu er jeg altså stoppet. Og jeg kan godt mærke at det skræmmer mig lidt. Har de sidste dage haft kvalme, og følt mig trættere end normalt.

Og hvad har så fået mig til at stoppe nu, spørger du? Altså. Jeg kan stadig få angst. Og jeg tror egentligt det er noget jeg skal leve med resten af mit liv. Jeg tror det er et vilkår for mig, ligesom det er for rigtigt mange andre mennesker i den tid vi lever i.

Jeg har lavet nogle tiltag i mit liv, som gør mit nervesystem mere roligt. Og her er så en liste over mine 3 naturlige lykkepiller:

1: Jeg har fået en hund. Det lyder måske mærkeligt. Men min hund er altså ren lykke i pelsform. Den er altid glad. Den tvinger mig til at gå flere ture hver dag. Dens åndedræt og hjerterytme beroligerer mig (JA, den sover i min seng).

2: Jeg tager cannabisolie hver dag. CBD modvirker angst (Hvor Thc olien faktisk har den modsatte effekt). Jeg har ledt længe efter den gode Cbd olie, og efter jeg har fundet den helt rigtige, og tager 3 dråber under tungen 3 gange dagligt, kan jeg mærke at det holder angsten i skak. Og det har ingen bivirkninger. Believe it or not.

3: Min tredje lykkepille er naturen. En skovtur og ud og kramme træer (I kid you not!). Jeg prøver at komme i skoven så ofte som muligt. Luften, de kæmpe træer der omslutter mig, og følelsen af komplet ro. Og så lange dybe vejrtrækninger. Det kan altså noget. Det lyder banalt, men det virker.

 

Til slut vil jeg lige sige: Jeg har været rigtigt glad for antidepressiv medicin. Det har hjulpet mig da min angst var allermest invaliderende. Og jeg havde svært ved at komme ud af døren. Og jeg siger ikke at du bare skal få en hund og kramme nogle træer og så PUFF er din angst væk. Men jeg tror det er godt at lytte til sin krop og lave nogle justeringer i sit liv, og ikke KUN spise medicin. Måske. Altså bare måske, kan man komme ned i dosis. Og mærke sig selv lidt mere.